Hvis du vil bruge barnevognen til barnet er 2-3 år, skal liggelængden være over 90 cm.
Prøv alle funktionerne i butikken – du skal kunne finde ud af det!
Tjek om styrhøjden passer til alle, der skal bruge vognen – optimal styrhøjde er 12 cm under albuehøjde.
Prøv om vognen kan være i bilen.
Prøv hvordan vognen kører – tag den med ud på fortovet.
Hvis du ofte skal have vognen med i bussen eller op ad trapper, skal du vælge en vogn på under 20 kg.
Hvis du ofte skal have vognen med i skoven eller på stranden, skal du vælge en vogn med god affjedring og store, brede hjul.
Vælg en vogn med fire hjul – tre kan være besnærende, men forringer stabiliteten betydeligt.
Vælg en vogn der er testet af kendt testlaboratorium, som lægger navn til testen. Gå efter barnevogne testet af ForbrugerLaboratoriet, eller som alternativ er mærket med GS eller TÜV.