Sådan vælger du den bedste flyverdragt (børn over 3 år)

 

 
Vælg en flyverdragt, der dækker de behov, I har:

 
          Skal dragten kun bruges i bilen og se pæn ud mellem hjem og institution/skole, så

             er der nærmest frit valg, hvad angår brugsegenskaber 

 
          Er dit barn meget aktivt, så skal du vælge en let og riv- samt slidstærk dragt

 
          Sidder dit barn ofte i sandkassen eller elsker vandpytter, så skal du vælge en

             varm og vandtæt dragt 

 

          Det er en stor fordel, hvis dragten kan tørretumbles, så den hurtigt kan vaskes

             og med sikkerhed være tør og klar til brug næste dag  


          Vælg en dragt, der er en størrelse for stor, så der er voksetillæg og plads til

             vintertøj på de koldeste dage. Dragten skal prøves, da der er stor forskel på

             størrelsesangivelserne fra producenterne

 

 

Vælg en dragt, som barnet selv kan tage på og af:

 

          Tjek før køb om barnet selv kan tage dragten på - eller vil kunne lære det hurtigt

 
          Tjek om barnet har mulighed for, selv at kunne lukke lynlåse og velcrolukninger

             samt evt. trykknapper


          Tjek om foret kommer ud ved aftagning - det bør det nemlig ikke gøre

 

 

Vælg en dragt:

 

          Med overfald på lynlåsen foran, så vind og vand holdes ude

 
          Med reflekser af hensyn til trafiksikkerheden

 

          Med aftagelig hætte, der ikke lukkes under hagen af hensyn til sikkerheden

 

          Uden snore eller elastikker i hals og hætteområdet, da de er farlige og kan hænge

             fast i legestativer m.v.

 

 

 

 

 

 

 Tilbage til testen