Klar, parat, skolestart...
Skolen er ved at starte for de nye 0. klasser, men også 1. og 2. klasserne starter op igen. I Testbasen findes resultater for test af en del skoletasker til børn i den alder.
Ved valg af skoletaske er det væsenligt, at den passer i størrelsen. Ofte ses børn med tasker, som er alt for store og tungt lastede. Det kan give en skadelig belastning af barnets ryg. Vælg derfor en taske, som passer til barnets størrelse og alder. Nogle producenter laver glædeligvis tasker målrettet flere aldersgrupper og størrelser af børn.
På grund af størrelsesforskelle på de 6- og 8-årige børn, er de to aldersgrupper delt op i testbasens over nogle skoletasker, som laboratoriet uvildigt har testet for JEVA, LEGO og Coop.
Se testede tasker: til børn fra ca. 6 år til børn fra ca. 8 år
Forlænget forbud mod lightere
Europa Kommissionen har for 4. gang forlænget sit forbud fra 2006 mod ikke-børnesikrede lightere. Det indebærer, at medlemslandene fortsat skal sikre, at kun børnesikrede lightere markedsføres i EU, ligesom de såkaldte ”novelty” lightere er helt forbudte.
Begrebet ”novelty”, der er svært at oversætte til dansk, definerer lightere, som ligner fx legetøj, dyr, mobiltelefoner og kan have indbygget lys/lyd, som gør dem interessante for børn.
Lightere i hænderne på børn er hvert år skyld i mere end 1.500 ulykker og 34 dødsfald i EU.
Lightere skal leve op til kravene i EN/ISO 9994 og EN 13869, og er typisk børnesikrede, når der skal mindst to uafhængige bevægelser eller et tryk på
mere end 4,5 kg for at give en flamme.
Endnu mere akkrediteret prøvning
ForbrugerLaboratoriet fik i december 2009 udvidet sine områder med akkrediteret prøvning (test), og cementerer dermed sin førende position, når det gælder sikkerhed i produkter til børn.
De supplerende akkrediteringer gælder dele af sikkerhedsstandarden for legetøj EN 71 (primært EN 71-1), standarden for snore og bændler i børnetøj EN 14682 samt fleksibelt for mange andre børneomsorgsprodukter og -møbler.
Det er Danmarks Nationale akkrediteringsorgan (DANAK) der har godkendt laboratoriet.
Sikkerhedskrav til børnetøj
I 2004 udkom der for første gang en europæisk standard, som stiller sikkerhedskrav til snore og bændler i tøj til børn i alderen 0 - 14 år.
Standarden hedder DS/EN 14682, og findes i dag i en 2007-version.
Formålet med standarden er at minske antallet af ulykker, hvor børn kommer til skade eller mister livet, på grund af at de hænger fast i legepladsudstyr, cykelhjul og bildøre m.v.
"Vi oplever nu en markant øget interesse for sikkerhed i børns tøj i Danmark og dermed også for standarden" beretter Torben Foged, direktør i ForbrugerLab. "Samtidig møder mange danske producenter stigende krav fra deres europæiske kunder i relation til standarden, så vi arbejder meget med rådgivning og uddannelse for både små og store producenter."
Standarden stiller blandt andet krav om, at børnetøj slet ikke må have træk-snore med frie ender i området ved halsen.
RAPEX
EU har et system til at udveksle viden om farlige produkter mellem landenes myndigheder. Systemet hedder RAPEX og findes på ec.europa.eu
Her giver de enkelte lande besked om farlige produkter, som er blevet tilbagekaldt fra forbrugerne, så andre landes myndigheder kan undersøge, om de har de samme produkter i landet og tage aktion.
Systemet er som udgangspunkt lavet for og bruges af sikkerhedsmyndig-hederne, fx Sikkerheds- og Miljøstyrelserne, men er åbent for at alle kan kigge med. Klik på link'et herunder og søg efter bestemte produkter, eller kast et blik på sidste uges tilbagekaldelser...
RAPEX - europa.eu
Grøn Smiley af Arbejdstilsynet
Ved et uanmeldt besøg blev ForbrugerLaboratoriets arbejdsmiljø gennemgået
af en tilsynsførende konsulent fra Arbejdstilsynet.
Besøget var et led i en såkaldt screening, som alle virksomheder i Danmark skal gennemgå. Under besøget blev der især kigget nærmere på arbejdspladsers indretning, rygepolitik og kemikalier samt maskiner i laboratorierne.
ForbrugerLab blev på baggrund af besøget tildelt en grøn smiley, da alle forhold var i orden. På arbejdstilsynets hjemmeside kan tildelingen af grønne, gule og røde smileys til alle landets virksomheder ses.
Arbejdstilsynets hjemmeside
Olielamper og sikkerhed
I Europa findes der sikkerhedskrav til olielamper for at mindske risikoen for at børn får adgang til den giftige lampeolie, som selv i små mængder kan få fatale konsekvenser. Eksempelvis er et barn på to år, der sutter på en væge og indtager 1 til 2 gram lampeolie, i risiko for at få så alvorlig lungeskade, at det er livstruende.
Desværre er der stadig olielamper på markedet som ikke lever op til kravene i standarden EN 14059.
ForbrugerLab, som i Danmark besidder kompetencerne til at rådgive om kravene og udføre test af olielamper, har dog konstateret en ændret efterspørgsel på disse ydelser fra både designere, producenter og importører af olielamper.
Derfor vil vi forhåbentlig kunne se flere olielamper med sikre påfyldningshætter, vægebeskyttelser og bedre brugsanvisninger i fremtiden.