Sådan vælger du den bedste skoletaske til skolestart

 

  • Barnet skal prøve tasken før køb.
  • Prøv tasken både med og uden overtøjet på.
  • Tasken skal sidde på ryggen - ikke numsen. 
  • Taskens ryg skal følge barnets ryg - hele vejen. 
  • Tasken må ikke være for rummelig og bør ikke veje mere end 1 kilo uden indhold. 
  • Tasken (uden evt. flaskeholder) må ikke være bredere end barnets skuldre.
  • Tasken skal være forsynet med brystrem.
  • Dybden af tasken skal være mindst mulig. 
  • Tasken skal have separate rum til madkasse, drikkedunk, penalhus og bøger.
  • Bogrummet skal være opdelt, så bøger kan stå op ad ryggen. 
  • Lynlåse og spænder skal være nemme at bruge - også for barnet.
  • Reflekser skal være synlige og effektve - på alle sider af tasken.

 

Sådan bruger du skoletasken bedst

 

  • Bind lange, løse ender fra skulderstropperne op, eller klip dem af i passende længde. Vær opmærksom på, om du fjerner nogle reflekser. 
  • Lær dit barn altid at bruge brystremmen. 
  • Planlæg pakning af tasken sammen med barnet, så alt indhold får en fast plads.
  • Pak bøger i rummet helt op ad ryggen.
  • Tjek, at barnet ikke bærer for meget. Tasken med bøger, madpakker og penalhus bør ikke veje mere end ca. 15 % af barnets vægt. 
  • Fyld først vand i vanddunken på skolen – det sparer på vægten.
  • Gymnastiktasken bør sjældent pakkes ovenpå eller udenpå tasken, da den kommer til at veje for meget.
  • Sørg for, at gymnastiktasken ikke har stropper eller snore, der er så lange, at de kan komme ind i cykelhjulet, når tasken ligger på bagagebæreren.